Når sædprøven er afleveret centrifu-
geres den så sædcellerne adkilles fra
sædvæsken

Sædprøven

Sædprøven frembringes oftest hjemme hos jer selv. Den produceres ved masturbation og udtømmes i en beholder I får udleveret, når ægudtagningen aftales. Der bør ikke have været sæd-udtømning i 2 dage før ægudtagningen. Længere tids afholdenhed gør ikke sædkvaliteten bedre.

En presset situation
Der er nogle mænd, som i denne pressede situation kan have svært ved at producere en sædprøve. Hvis I kan forudse, at der kan være risiko for det, vil vi gerne vide det i forvejen, så vi kan træffe nogle specielle forholdsregler. For eksempel kan det være en god ide at aflevere en sædprøve til nedfrysning, så vi har noget i reserve, selv om kvaliteten altid vil forringes væsentligt ved nedfrysning (kan herefter ofte kun bruges til ICSI).

Sygdom forringer kvaliteten
Ved sygdom hos manden, kan specielt feber være medvirkende til at sædcelleantallet og kvaliteten daler. I skal derfor være opmærksomme på dette i perioden op til behandlingen og evt. aflevere en ekstra sædprøve.

Oprensning
I laboratoriet foretages en såkaldt oprensning af sæden, dvs. at sædvæsken og sædceller adskilles ved centrifugering. De bevægelige sædceller isoleres og opkoncentreres til senere befrugtning af æggene. Under, eller lige efter ægudtagningen orienteres I om kvaliteten af sædcellerne.