Sædcellerne isoleres fra den denHos nogle mænd uden sædceller i sædprøven, kan der være levende sædceller i testiklen. Man kan i disse tilfælde udtage sædcellerne ved et lille kirurgisk indgreb. Med en tynd kanyle punkteres testikel, og sædcellerne kan herefter isoleres fra den udsugne væske.
Indgrebet vil foregå dagen før ægudtagningen, idet sædcellerne lettere kan findes efter 1 døgn, ligesom sædcellerne gerne skal modnes 1 døgn, før de er befrugtningsdygtige.
De udtagne sædceller kan kun anvendes til mikroinjektion (ICSI = mikroinsemination) og derfor skal kvinden gennemgå programmet som ved IVF og stimuleres hormonelt.
Lokalbedøvelse og sygemelding
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse lagt ved selve testiklen og samtidigt smertestillende medicin i blodkarrene fuldstændigt som ved ægudtagningen på kvinden. Alt sammen for ikke at gøre indgrebet ubehageligt og smertefuldt.
Selve processen tager oftest kun nogle få minutter, men med diverse forberedelser mm går der som regel ca 30 min.
Efter indgrebet lægges kompres samt ispose omkring testiklerne. Stramme underbukser kan være en fordel. Patienten kan ikke køre bil samme dag og anbefales sygemelding på dagen.
Efter indgrebet hviler patienten på sengestuen en time.
I sjældne tilfælde kommer der blødning - patienten skal da søge læge – her eller på sygehus, hvis det f.eks. er om natten.