
Det mandlige kønshormon testosteron - set
som mikrografi optaget med polariseret lys
Hos kvinder med PCOS er den normale regulation forstyrret. Æggestokkene producerer for mange mandlige kønshormoner, kaldet androgener. Dette skyldes en ubalance opstået muligvis allerede opstået i fosterlivet eller i barndommen før puberteten. Folliklerne stoppes i væksten på et tidligt stadie, hvor de kan producere androgen.
En ond cirkel
Mandligt kønshormon kan blive omdannet mange steder i kroppen. I fedtvæv ændres androgener til kvindelige kønshormoner, østrogener. Vedvarende høje værdier af østrogener vil trigge hypofysen til fortsat at danne meget ægløsningshormon, LH, på et tidspunkt, hvor ingen follikler ikke er klar til ægløsning. Øget mængde fedtvæv producerer altså øget østrogen og kan derfor medføre undertrykkelse af hypofysens cykliske hormonudskillelser af FSH og LH. Nedsat mængde FSH medfører igen at folliklerne ikke stimuleres og derved går follikelmodning og ægløsning i stå. Den forhøjede udskillelse af LH fra hypofysen, på et tidspunkt, hvor folliklerne ikke er modne til ægløsning, medfører, at æggestokkene stimuleres til øget produktion af androgen, mandligt kønshormon. Balancen mellem hypofyse og æggestok fastlåses således i det vi kalder en ond cirkel (circulus vitiosus).
Mangel på SHGB
Effekten af de mandlige kønshormoner er forskellig. Dels afhænger det af hvor følsom den enkelte kvinde er for androgener, dels af hvor meget frit androgen, der findes i kroppen. Det er kun de frie androgener, der virker. De mandlige kønshormoner kan nemlig bindes og inaktiveres i blodbanen af et æggehvidestof, som forhindrer dem i at virke. Dette bindende æggehvidestof kaldes SHBG. SHBG falder hos overvægtige. Mangel på SHGB vil gøre symptomerne værre.
Forskel på følsomhed
Følsomheden for androgerne i hud og hårfolliklerer er som nævnt forskellig. Følsomheden afhænger af hvor mange modtage signaler, den enkelte person har. Nogle har mange modtagesignaler for mandligt kønshormon, andre har få. F.eks. har asiater ofte få receptorer og folk, der stammer fra middelhavsregionen ofte mange. Dette afspejler hvorfor hårvækst kan være varierende hos forskellige individer med samme hormonprofil.