De tre stofskiftecykli; sukker-, fedtstof- og hormonstofskifte er nært
forbundne og til dels overlappende i deres funktion. Her er de vist i
sammenhæng med regulationerne.

Mekanismerne i PCOS

 

Overvægt og leptin

Selve regulationen af kroppens fedtvæv kan tilmed være direkte påvirket hos patienter med PCOS. Centralt i hjernen har stoffet leptin, tilsyneladende en rolle for hvorledes man fornemmer sin kropsvægt og mængden af fedtvæv. Bliver man overvægtig ændres leptin-balancen langsomt, således at kroppen gradvist indstiller sig på en overvægt, som kan fastholdes af leptin regulationen i hjernen. Denne leptin balance er central for kroppens velfærdsfornemmelse og er tilsyneladende medvirkende til problemer med at gennemføre vægttab, idet også leptin balancen skal genoprettes for at kroppen igen føles i balance. Leptin balancen kan naturligvis normaliseres f eks. i forbindelse med vægttab, men tilvænningen til et nyt niveau tager tid.

Cholesterolbalancen forstyrres også
Når mængden af fedtvæv øges samtidigt med tilstedeværelse af androgener (mandlige kønshormoner) forstyrres cholesterol stofskiftet også hyppigt. Cholesteroler og triglycerider kan øges. Begge er nogle fedtmolekyler, som er relateret til udvikling af af hjertekarsygdomme. Begges findes øget ved overvægt. Der er således flere aspekter i stofskiftets regulation, som let forrykkes hos patienter med PCOS og som lettere fastlåses hos personer med PCO gener end andre.

Jo mere overvægt, jo mere insulin
I leveren dannes et æggehvidestof (protein), SHBG (sexual hormon bindende globulin), som kan binde specielt mandligt kønshormon (androgen) i kroppen. Kun ubundne, frie androgener er aktive. SHBG virker således inaktiverende på androgenerne. Produktionen af SHBG hæmmes af insulin. Jo mere insulin, jo mindre SHBG. Jo mere overvægtig en person er, jo mere insulin dannes. Overvægt kan derfor virke mange steder i processen hos kvinder med PCOS, idet overvægt både påvirker omdannelse af mandligt kønshormon til kvindeligt kønshormon, og medvirker til at fastholde tilstanden. Samtidig hæmmes dannelsen af SHBG. Herved frigøres mere mandligt kønshormon, som så lettere kan udøve sin virkning.