Skema 3
Også kaldet lang nedregulering. Der udøves en midlertidig inaktivering af hypofysen og efterfølgende kontrolleret ovariel stimulation. Skema 3 er den protokol som har givet de bedste resultater og vi betragter den idag som standard.
Ved hjælp af ét af medikamenterne Synarela, Suprecur, Suprefact, Decapeptyl eller Zoladex, inaktiveres hypofysens evne til af udskille hormonerne FSH og LH midlertidigt. Denne nedregulering påbegyndes ca. 1 uge før forventet menstruation, som regel omkring cyklusdag 21.
Efter menstruationen indledes så selve stimuleringen æggestokkene. De hormoner der anvendes er rekombinant syntetisk fremstillede FSH hormoner (Gonal F eller Puregon) eller det på urin fremstillede FSH produkt, Menopur.
Det forekommer at de rekombinante produkter er mere potente og giver lidt flere follikler under stimulation, hvorfor netop Menopur måske kan mindske risiko for overstimulation hos patienter med PCOS. De rekombinate er i dag de eneste der gives som injektions pen, Menopur gives som almindelig injektion.
Før stimulation foretages der ultralydsskanning. Her undersøges det om nedreguleringen er god nok. Om der er dannet cyster eller om slimhinden i livmoderen er udskildt. Ved de efterfølgende skanninger undersøges såvel udviklingen af folliklerne i æggestokkene som slimhinden i livmoderen. Når stimulationen er tilstrækkelig gives ægløsningshormonet HCG (Pregnyl eller Ovitrelle).