Siden klinikken startede definerede vi et helt nyt set up for hvorledes ægudtagning kan foregå praktisk taget smertefrit. En vigtig faktor er, at vi kun har ansat specialuddannede anæstesi-sygeplejersker, som kan og må give smertestillende medicin i tilstrækkelige doser til at ægudtagningen kan foregå under behagelige og særdeles rare vilkår.
Vi har siden 1993 undervist i og omtalt denne form for smertedækning via foredrag nationalt og internationalt.
Endnu har ingen andre ønsket at bruge de ressourcer, der er nødvendige for at ægudtagning kan foregå under disse gode vilkår. I Danmark gives andre steder bestemte afmålte doser, der kan være tilstrækkelige, men som også ofte viser sig at være alt for lidt, idet sygeplejerskerne ikke har den fornødne uddannelse til at kunne give nok. I denne sammenhæng er det værd at bemærke at man f.eks i England stadigvæk foretager de fleste ægudtagninger under fuld bedøvelse.