solomor netværk fertilitetsklinikken trianglen

Netværk for solomødre

Der er efterhånden mange kvinder, der vælger at få et barn alene med brug af donorsæd.

Vi behandler hvert år flere og flere selvvalgte alenemødre - og mange har fortalt os, at de godt kunne tænke sig at komme i kontakt med andre kvinder i samme situation. Der er ofte mange følelser involveret, og det kan være rart at have nogle at tale med, der er i samme situation.

Vi vil meget gerne medvirke til at etablere 'Solomødre-grupper' for dem, som ønsker at deltage - derfor afholder vi Netværks-opstartsmøder månedligt..

Grupperne er for de kvinder, som har været i fertilitetsbehandling, er i fertilitetsbehandling eller påtænker at starte fertilitetsbehandling. Du er også velkommen, selvom du ikke er i behandling ved os.

Solomødre-grupperne er tænkt som et uformelt, uforpligtende og fortroligt forum. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage. Møderne er gratis.

Vi holder disse uforpligtende opstartsmøder på Fertilitetsklinikken Trianglen. De kvinder, der ønsker at fortsætte med at mødes i solomødre-gruppen, kan derefter selv arrangere fremtidige møder uden for Trianglens regi.

Vi er - som noget nyt - begyndt at dele Netværksgrupperne op, så du kommer i gruppe med andre, der er i samme behandling som dig selv.
Grupperne er derfor:

  • Overvejelse/opstartsfasen & inseminering (IUI-D)
  • Reagensglas/IVF/Ægdonation

Vi vil være til stede og fortælle om tankerne bag og rammerne for solomødre-grupperne.
Efter mødet udarbejder vi en mailliste, som sendes til alle, som har vist interesse for at fortsætte i solomødre-gruppen. Der udnævnes desuden en tovholder for indkaldelse til det næste møde.

For at alle får mest muligt ud af møderne, har vi sat deltagerantallet til maksimalt 16 personer. Vi serverer kaffe, te og lidt godter.
Dette får du nærmere besked om ved tilmelding. Vi deltager 2 medarbejdere fra Trianglen.

 

Vær derfor opmærksom på, hvilken dato, du tilmelder dig. 

Af hensyn til pladser skal tilmelding/afmelding ske på:

E-mail: trianglen@trianglen.dk

Vi glæder os til at se dig til et par hyggelige timer ❤️

Kærlig hilsen
Rikke og Maja

Vi har oprettet denne Facebookgruppe for dig, der overvejer/er i/har været i fertilitetsbehandling, du er meget velkommen til at blive medlem og blive en del af vores hyggelige, online community - der selvfølgelig er en privat og fortrolig gruppe.

Næste møde

6. september kl. 16.00 - 18.00

Solomødre netværksmøde IUI-D

Mødet er for jer, der enten overvejer at blive solomor eller allerede er i behandling med inseminering (IUI-D).

På denne måde har du mere til fælles med de andre kvinder i den kommende gruppe.

Tilmelding skal ske til:
trianglen@trianglen.dk

4. oktober kl. 16.00 - 18.00

Solomødre netværksmøde

Mødet er for jer, der er i behandling med IVF-D (reagensglasbehandling) og ægdonation.

På denne måde har I meget til fælles med de andre kvinder i gruppen.

Tilmelding skal ske til:
trianglen@trianglen.dk