Fertilitetsbehandling via sygesikringen hos Trianglen
Hos Trianglen tager vi imod henvisning fra egen læge eller gynækolog for at hjælpe dig på din fertilitetsrejse. Med en henvisning er både udredning og inseminationsbehandling dækket af sygesikringen, og vi står klar til at støtte dig – og din eventuelle partner – hele vejen.
Aldersrelaterede oplysninger, du bør kende
- Hos Trianglen anbefaler vi ikke inseminationsbehandling efter, at kvinden er fyldt 41 år, da chancerne for succes daler. I stedet tilbyder vi IVF-behandling, som giver bedre muligheder i denne alder.
- Kvinder over 41 år kan stadig få en henvisning til fertilitetsudredning. Hvis der opstartes fertilitetsbehandling (f.eks. IVF-behandling), vil dette være med egenbetaling hos Trianglen.
- For mænd er der ingen lovmæssig aldersgrænse for henvisning til fertilitetsudredning.
Vigtigt at vide om din henvisning
- Hvis du har en mandlig partner, skal han også have en henvisning fra egen læge.
- Hvis I er et kvinde+kvinde-par og begge ønsker udredning, skal I begge have en henvisning. Hvis kun én af jer skal starte fertilitetsbehandlingen, er det kun nødvendigt med en henvisning for den, der skal i behandling. Den kommende medmoder skal dog deltage i den indledende samtale på klinikken, hvor samtykkeerklæringer udfyldes og information om behandlingen gives.
- Tekst i henvisning fra din læge:
Både for kvinden og manden er det nok hvis egen læge eller gynækolog som minimum har skrevet følgende: Henvises til fertilitetsudredning/fertilitetsbehandling.
Hvad dækker sygesikringen med en henvisning fra egen læge eller gynækolog?
- Indledende samtale
- Udredning:
- Blodprøver (for både mand og kvinde)
- Sædanalyse
- HSU (passageundersøgelse af æggeledere)
- Inseminationsbehandling*
*Hos Trianglen tilbyder vi inseminationsbehandling til kvinder op til 41 år, så længe det er lægefagligt relevant. Efter denne alder anbefales IVF-behandling.
Egenbetaling
Hos Trianglen er der egenbetaling for følgende ydelser og behandlinger:
- Medicin (med tilskud fra sygesikringen)
- Donorsæd
- Udredning af af kendt sæddonor
- IVF/ICSI-behandling
- TESA
- Ægdonation
- Partnerægdonation
- Social freezing (nedfrysning af ubefrugtede æg)
Henvisning til IVF-behandling på offentligt hospital
Hvis du har behov for IVF-behandling, kan vi hjælpe med at henvise dig – og din eventuelle partner – til behandling på offentligt hospital.
Vigtigt at vide
- Henvisningen til IVF-behandling på et offentligt hospital skal være afsendt inden kvinden fylder 40 år.
- Du har mulighed for at få hjælp til behandling med IVF til det første og andet fælles barn gennem det offentlige.
- Trianglen tilbyder også IVF-behandling, men dette er egenbetaling.
Vi står klar til at hjælpe dig
Hos Trianglen er vi her for at støtte dig hele vejen. Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du altid velkommen til at kontakte os via nedenstående formular eller ved at ringe til os på +45 39 40 70 00 .