Maja Wesselhoff marketing manager

Maja Wesselhoff

Marketing Manager

Jeg er Marketing Manager hos Trianglen, og har været ansat siden starten af 2020. Derudover er jeg også Marketing Manager for Aagaard Klinik og Skejby CryoBank i Aarhus, da vi er i samme koncernfamilie; Virtus Health, som de eneste klinikker i Danmark.

Det er mig, der er ansvarlig for alle vores kampagner i Danmark og udlandet, intern/ekstern kommunikation og Sociale Medier.

Du møder mig på Klinikken, sikkert med en computer under armen eller med min mobil i hånden. Derudover kan du møde mig, hvis du deltager i vores Solomødre Netværksmøder, events, online webinars mv.

Jeg er meget stolt over at være en del af Team Trianglen, og stolt over at have så dygtige og erfarne kollegaer, som jeg har.

Den største lykke er, når jeg ved, at det arbejde jeg har udført har været et skridt på vejen mod en graviditet.

Før jeg kom til Trianglen var jeg chefredaktør på Danmarks største graviditetssite; Min-Mave.dk, og stod for den daglige drift, tekniske udvikling mm. Jeg gik meget op i at formidle om 'Det nye børnesyn', graviditet og familieliv. Jeg vandt også prisen for DK's bedste blogsite.

Du kan skrive til mig på marketing@trianglen.dk, hvis du vil høre nærmere om Solomødre, samarbejde, annoncering mv.

New enquiries
+ 45 39 40 70 00

Trianglen kontakt
Fertilitetsklinikken Trianglen er en af Danmarks bedste fertilitetsklinikker