Smertedækket ægudtagning

Det skal ikke gøre ondt at få taget æg ud

Det er vigtigt for dig, såvel som for os, at ægudtagningen foregår så smertefrit, som overhovedet muligt.

Derfor har vi som den eneste klinik ansat anæstesisygeplejersker til at varetage smertedækning i forbindelse med ægudtagningen ved IVF, ICSI og ægdonation.

Anæstesisygeplejerskerne sikrer optimal smertedækning under ægudtagningen - og derudover suppleres du også med lokalbedøvelse i toppen af skeden.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan - vores dygtige anæstesisygeplejersker er ved din side hele tiden, og vil hjælpe dig igennem ægudtagningen på bedste vis.

Da du får små, gentagne mængder smertestillende medicin under ægudtagningen, bliver du holdt netop på det punkt, hvor du er ved fuld bevidsthed, men hvor smerterne er fjernet bedst muligt. Det føles hos de fleste som en god ”brandert”.

Efter ægudtagning hviler man i klinikken i ½ til 1 time.

Hør omkring smertedækket ægudtagning fra en patient