Befrugtning med donorsæd

I nogle tilfælde er det aftalt, at der skal anvendes donorsæd til befrugtning af æggene. Det kan være hvis manden slet ikke producerer brugbare sædceller. Eller det kan være kvinder der behandles uden en mandlig partner.
    
Befrugtning med donorsæd kan anvendes til kvinder uden mandlig partner og i tilfælde hvor en mandlig partner ikke producerer brugbare sædceller.

Læs mere om bestilling af donorsæd her.

Der findes forskellige typer af sæddonation donorsæd, som beskrives nærmere nedenfor.

Bemærk at Sundhedsstyrelsen og sædbankerne har forskellige definitioner af anonym donor.

Juridiske aspekter

Sundhedsstyrelsen forlanger, at følgende information gives forud for behandling med donorsæd:

”Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er enhver arverisiko alligevel ikke udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du melder tilbage til klinikken eller den sundhedsperson, der har behandlet dig, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel fra donor-sæd eller donor-æg. Selvom donor er testet fri for overførbare sygdomme, for eksempel HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul.”

Donortest

Se sædbankernes websteder for detaljer om donortests.

Sædbankens læge undersøger donorer. De skal være fysisk og psykisk sunde, og der må ikke være arvelige sygdomme i deres familie. Donorerne skal have en normal kromosomtest. De testes for alvorlige infektionssygdomme (kønssygdomme, hepatitis B og C og HIV). Sæden frigives kun til brug efter at være blevet opbevaret frossen i 6 måneder og efter en gentagen negativ HIV-test.

Valg af donorsæd 

Som beskrevet oven for, er der mulighed for valg af flere forskellige typer sæddonor (”Anonym”, ”Udvidet profil”, ”Åben” og ”Egen”). Afhængig af donortype er der mulighed for at vælge ud fra basale oplysninger som øjenfarve, hårfarve, højde, vægt til mere omfattende oplysninger, for eksempel børnefotos, stemmeprøve etc.

Sædbankerne tilbyder mulighed for valg af de forskellige donortyper og dertil hørende forskellige muligheder for oplysninger om donor. Vi anbefaler, at du/I benytter sædbankerne til at finde frem til en donor, som passer til dit/jeres ønsker. Når du/I har fundet en egnet donor, kan du/I få sædstrå overført til os. Vi kan så opbevare stråene ved minus 196°C indtil de skal benyttes i et igangværende behandlingsforløb.

Der findes forskellige sædpræparationer og forskellige kvaliteter. Det afgørende for os er, at vi til en behandling (insemination eller IVF) har mindst 5 millioner sædceller i god kvalitet. I kan bede sædbanken om at sørge for, at de(t) leverede strå opfylder dette krav.

Vi lagerfører ikke donor-sædstrå i klinikken. Alt donorsæd skal bestilles hos en sædbank. 

Anonym sæddonor

En anonym sæddonor er en sæddonor, der for altid er fuldstændig anonym i forhold til den kvinde/par donorsæden anvendes hos. Donor afleverer sæd til en sædbank og sædbanken formidler sædportioner videre til behandlende klinikker.

Man kan få oplysning om den anonyme donors øjenfarve, hårfarve, højde, vægt og hudfarve, så disse informationer kan benyttes ved valget af donor.

Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen kan aldrig få oplyst donors identitet. Ligeledes kan donor aldrig få oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd eller om de børn, der kommer ud af behandlingen.

Sæddonor med ”Udvidet donorprofil”

En sæddonor med ”Udvidet donorprofil” er en donor, hvor der om donor foreligger oplysninger ud over de basale oplysninger, der må oplyses for en ”Anonym” donor. Donorer med ”Udvidet profil” er per definition ikke-anonyme. Den udvidede profil kan indeholde få oplysninger som for eksempel blodtype eller mere detaljerede oplysninger om barndom, familieforhold, erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos etc.

Kvinden/parret eller de børn, der måtte komme ud af behandlingen får ikke oplyst donors identitet. Ligeledes får donor ikke oplysning om, hvem der bliver behandlet med hans sæd eller om de børn, der kommer ud af behandlingen.

”Åben” sæddonor

En åben sæddonor er en donor, der afleverer sæd til en sædbank og hvor sædbanken formidler sædportioner videre til behandlende klinikker. Den ”åbne” donor har indgået en aftale med sædbanken om, at donorbørn kan få kontakt med deres donor, når de fylder 18 år, hvis de ønsker det.

Den ”åbne” donor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet, for eksempel har den ”åbne” donor ingen forsørgerpligt og barnet har ikke arve-ret fra donor.

De nærmere vilkår er aftalt mellem donor og sædbanken. Derfor må brugere af ”åben” donorsæd selv indhente detaljerede informationer fra sædbanken om, hvilken aftale der er med donor om, at børn opstået ved behandling med hans sæd senere kan komme i kontakt med ham.

”Egen” sæddonor

En ”egen” sæddonor er en donor, som kvinden/parret selv kender og som har accepteret at donere sæd til kunstig befrugtning af kvinden, selv om kvinden og donor ikke er gift eller er par.

En ”egen” sæddonor skal testes for smitsomme sygdomme på samme vis som andre sæddonorer. Denne undersøgelse af en ”egen” sæddonor foregår via en sædbank, der kan fryse sæden til senere brug i fertilitetsklinikken. 


De to store danske sædbanker, European Spermbank og Cryos, foretager både testning og nedfrysning af sæd til dette formål.

Donor skal også vurderes lægeligt for at bekræfte, at han er egnet som sæddonor. Denne evaluering kan foretages i Trianglen. Sekretærerne kan oplyse priser for vurdering af en potentiel sæddonor.
Når donor er færdigundersøgt og ”godkendt” kan frossen sæd fra sædbanken overføres til fertilitetsklinikken til brug.

En ”egen” donor er i juridisk forstand far til det/de barn/børn, der opstår ved behandlingen. For eksempel har den ”kendte” donor forsørgerpligt over for barnet, og barnet har arve-ret fra den ”kendte” donor. Der er dog en undtagelse herfra i de tilfælde, hvor kvinden der behandles med sæd fra ”egen” donor har en partner, der påtager sig faderskab/medmoderskab.