Lesbiske par gravid og solomor

Lesbiske par

Vi behandler mange lesbiske par, der ønsker at blive forældre.

Hvis I som lesbisk par ønsker, at blive forældre, kan I blive behandlet med sæd fra en sæddonor hos os.

Behandlingsresultaterne er særdeles gode. Se vores resultater her.

For det meste foretages behandlingen som insemination med donorsæd på det optimale tidspunkt i egen cyklus. Læs mere her.

Hvis graviditet ikke opnås efter et antal inseminationer (normalt op til 6), er reagensglasbehandling et meget effektivt alternativ.

I Danmark giver vores lovgivning mulighed for mange valgmuligheder for kvinder, der benytter sæd fra en sæddonor.

Donor kan være:

  • Anonym
  • Udvidet profil
  • ”Åben”, så barnet senere kan få kontakt til donor.
  • Kendt donor, for eksempel en ven eller bekendt.

Du kan læse mere om de forskellige typer af sæddonorer her.

Der er gode sædbanker i Danmark, der giver mange muligheder for forskellige typer donorsæd. Vi har en samarbejdsaftale med sædbankerne Skejby Cryobank, European Sperm Bank og Cryos. Læs mere her.

I er altid velkomne til at komme til en samtale om jeres muligheder. Med henvisning fra din praktiserende læge er en konsultation dækket af Sygesikringen.

Medmoderskab
Der er regler om ”medmoderskab”, når der foretages fertilitetsbehandling med donorsæd. Der er flere oplysninger på Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen) hjemmeside www.familieretshuset.dk

Bemærk at Statsforvaltningens blanketter skal underskrives før behandlingen for at være gyldige.

Dobbeltdonation

Vi kan tilbyde dobbeltdonation, hvor både æg og sæd er fra donorer. Dobbeltdonation er kun muligt i Danmark, hvis det er sundhedsfagligt begrundet.

Netværk for solomødre

På Trianglen tilbyder vi gratis netværksmøder for solomødre. De et helt uforpligtende at deltage, og vi afholder dem månedligt - læs mere her.

Vi oplever stor succes med disse netværksmøder, og vi ved, at der bliver skabt nogle tætte relationer mellem mange af de kvinder, der deltager på vores Solomødre netværksmøder.