Lesbiske par og solomor

Vi behandler mange enlige kvinder og lesbiske par, der ønsker at blive forældre.

Hvis I som lesbisk par ønsker, at blive forældre, kan I blive behandlet med sæd fra en sæddonor hos os.

Det samme gælder, hvis du er enlig kvinde, og gerne vil være solomor.

Behandlingsresultaterne er særdeles gode. Se vores resultater her.

For det meste foretages behandlingen som insemination med donorsæd på det optimale tidspunkt i kvindens egen cyklus. Læs mere her.

Hvis graviditet ikke opnås efter et antal inseminationer (normalt op til 6), er reagensglasbehandling et meget effektivt alternativ.

I Danmark giver vores lovgivning mulighed for mange valgmuligheder for kvinder, der benytter sæd fra en sæddonor.

Donor kan være:

  • Anonym
  • Udvidet profil
  • ”Åben”, så barnet senere kan få kontakt til donor.
  • Kendt donor, for eksempel en ven eller bekendt.

Du kan læse mere om de forskellige typer af sæddonorer her.

Der er gode sædbanker i Danmark, der giver mange muligheder for forskellige typer donorsæd. Vi har en samarbejdsaftale med sædbankerne European Sperm Bank og Cryos. Læs mere her.

Du er altid velkommen til at komme til en samtale om mulighederne. Med henvisning fra din praktiserende læge er en konsultation dækket af Sygesikringen.

Medmoderskab
Der er regler om ”medmoderskab”, når der foretages fertilitetsbehandling med donorsæd. Der er flere oplysninger på Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningen) hjemmeside www.familieretshuset.dk

Bemærk at Statsforvaltningens blanketter skal underskrives før behandlingen for at være gyldige.

Netværk for solomødre

På Trianglen har vi etableret et netværk for solomødre og holder flere opstartsmøder årligt - læs mere her.

Vi oplever stor succes med disse opstartsmøder, og vi ved, at der bliver skabt nogle tætte netværk.